Log ind
           
           
Digital undervisning til engelsk i 0.-3. klasse

engelsk0-3.gyldendal.dk er et digitalt undervisningsmateriale til begynderengelsk, og kan fungere som det bærende element i engelskundervisningen.
Sigtet med materialet er undervisning på fagets præmisser – med mediets muligheder.
   

Varieret indhold og fleksibelt brug

engelsk0-3.gyldendal.dk indeholder bl.a. færdige temaforløb, selvrettende opgaver, information om sprog og kulturforhold samt målrettet arbejde med ordforråd.
Derudover indeholder sitet en række informationer og redskaber til læreren, bl.a. et planlægningsværktøj og idéer til evaluering.

Brugen af sitet kan tilpasses, så det tilgodeser den enkelte klasses behov og interesser, og det omfattende materiale inspirerer og motiverer til både elev- og lærerdifferentieret undervisning.

Med engelsk0-3.gyldendal.dk er mulighederne mange. Man kan bl.a. vælge mellem de allerede tilrettelagte undervisningsforløb eller selv sammensætte forløb ud fra det tilgængelige materiale. Indholdet kan således både anvendes til længere forløb, eller sammensættes til kortere temaforløb eller emneuger. 
  

Ny undervisningspraksis

engelsk0-3.gyldendal.dk er platformsneutralt.
Undervisningsforløbene kan gennemgås på IWB, computer eller tablet og inddrager en bred vifte af arbejdsformer og tilgange til stoffet.

Målet er ikke én elev, én maskine. I stedet veksles der mellem fx dialogiske aktiviteter, selvstændigt arbejde, klassegennemgang og gruppesamarbejde.
   

Kreativitet og synlighed

Ud over de mere traditionelle og digitale opgaver rummer portalen også mange creative learning opgaver.

Portalen kommer med mange konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan man kan synliggøre sproget for eleverne.
   

Træning

I træningsdelen kan eleverne arbejde med sprogets kerne- kompetencer.
Efter endt besvarelse får eleverne umiddelbar feedback, så både elev og lærer kan følge progressionen.

Stikord til materialet

Stikordene for opbygningen af engelsk0-3.gyldendal.dk er fleksibilitet, tilgængelighed, aktualitet og solid faglighed.

1. Fleksibilitet og tilgængelighed: Lærere (og elever) skal kunne plukke og sammensætte elementer ud fra aktuelt ståsted og behov.

2
. Solid faglighed: Alt indhold er produceret af teoretisk og praktisk velfunderede forfattere og formidlet i elevhøjde. De færdige undervisningsforløb er bygget op ud fra evaluerbare læringsmål, der synliggør sigtet med undervisningen for lærere og elever.

3
. Aktualitet: Mediet giver mulighed for at tilføje nye elementer i takt med fagets og teknologiens udvikling.